Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Kontakt- og virksomhedsoplysninger
Adresse: |
Engelbert Strauss ApS |
||
Kontaktinformationer: |
|||
Administrerende direktør: |
Norbert Strauss, Steffen Strauss, Henning Strauss |
-
Anvendelsesområde
Følgende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle køb, som en forbruger (efterfølgende ”kunde”) foretager i Engelbert Strauss ApS’ (efterfølgende ”Engelbert Strauss”) webshop. ”Forbruger” er enhver naturlig person, der indgår en retshandel, der hverken kan tilregnes deres erhvervsmæssige eller selvstændige virke. Engelbert Strauss anerkender ikke afvigende vilkår, med mindre disse udtrykkeligt er godkendt af Engelbert Strauss.
-
Købsaftale
Ved at bekræfte på knappen „BESTIL NU “ afgiver kunden en bindende bestilling, der udgør et tilbud. Inden bestillingen afsendes, har kunden mulighed for at kontrollere de oplyste data og i givet fald ændre disse i rubrikken ”kontroller oplysninger”. Når bestillingen er sendt, sendes der en mail til kunden, der bekræfter modtagelsen af bestillingen og oplister bestillingen i detaljer. Denne ordrebekræftelse er ikke en accept i køberetlig forstand, men har til formål at informere kunden om, at bestillingen er modtaget hos Engelbert Strauss. En aftale kommer først i stand, når Engelbert Strauss udtrykkeligt har accepteret dette tilbud eller sendt varen til kunden. Bestilling og afvikling af ordren sker på dansk. Engelbert Strauss forbeholder sig retten til ikke at levere den bestilte ydelse og returnere købsprisen til kunden, hvis varen trods forudgående købsaftale midlertidigt er udsolgt eller ikke kan leveres.
-
Levering
Hvis ikke andet er aftalt, sker levering mod forudbetaling. Ved en vareværdi på 998,75 kr inkl. moms (799,00 kr ekskl. moms) er der fri levering. Ligger kundens bestilling under denne værdi, udgør kundens andel af forsendelsesomkostninger 61,25 kr inkl. moms (49,00 kr ekskl. moms). Engelbert Strauss bærer som hovedregel emballageudgifter. Ordrer med reklameprint fremstiller engelbert strauss mod forudbetaling.
Leveringstiden afhænger af den valgte betalingsform. Ved forudbetaling modtager kunden som regel leveringen inden for 3 til 5 hverdage (mandag til fredag uden lørdag,) efter at Engelbert Strauss har modtaget betalingen. Ved fakturabetaling modtager kunden leveringen inden for 3 til 5 hverdage (mandag til fredag uden lørdag), efter at Engelbert Strauss har modtaget bestillingen. Ved at indsende din ordre accepterer du, at fakturaer kan sendes elektronisk (f.eks. pr. e-mail) eller pr. post efter vores skøn. Hvis varen efter kundens ønske skal broderes, trykkes eller ændres på nogen måde, aftales der et særskilt leveringstidspunkt.
Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne.
-
Priser
Alle priser for forbrugere er inkl. moms. Der gælder de priser, der var gyldige på tidspunktet for bestilling i webshoppen.
-
Ansvar for mangler
Foreligger der en mangel, gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret om mangelansvar med følgende ansvars-begrænsninger: Engelbert Strauss påtager sig intet ansvar for skader, der opstår som følge af ufuldstændig, forsinket eller manglende levering, når disse er forårsaget af brand, strejke, lockout, force majeure eller andre årsager, der ligger uden for Engelbert Strauss’ kontrolmuligheder. Det samme gør sig gældende, hvis den ufuldstændige, forsinkede eller manglende levering skyldes, at der hos selskabets leverandør foreligger én af de oven for nævnte omstændigheder. Ved manglende levering eller leveringsforsinkelse fra underleverandører, er Engelbert Strauss berettiget til at annullere ordren, hvis varen trods forudgående købsaftale midlertidigt er udsolgt eller ikke kan leveres. Engelbert Strauss er forpligtet til straks at informere kunden om den manglende rådighed og straks at yde kunden en modydelse. Ved skader forårsaget af Engelbert Strauss er et ansvar for simpel uagtsomhed udelukket. Dette gælder ikke for skader på liv, legeme eller helbred, overtrædelse af en væsentlig forpligtelse (kardinalpligt), dvs. sådanne forpligtelser, der er nødvendige for at gennemføre en aftale efter reglerne, og som kunden kan forvente og forventer bliver overholdt, for garantier, eller hvis krav i den danske produktansvarslov er omfattet. Dette gælder også for handlinger udført af legal repræsentant, ansatte og vikarer hos Engelbert Strauss. Ansvaret i tilfælde af uagtsom adfærd er begrænset til den direkte skade. Dette gælder ikke for skade på liv, legeme eller helbred. Kundens ufravigelige lovmæssige krav berøres ikke af de foranstående ansvarsbegrænsninger.
Hvis der ikke kan opnås enighed, kan kunden henvende sig til Forbrugerklagenævnet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-Mail: kfst@kfst.dk.
-
Betalingsbetingelser
Kunden kan vælge mellem følgende betalingsmuligheder: Kreditkort, Dankort, Paypal, forudbetaling eller faktura med 30 dages betaling. Ved denne betalingsform forbeholder Engelbert Strauss sig retten til at foretage en kreditvurdering. Kunden kommer senest i restance, hvis han ikke udligner fakturaen eller tilsvarende fordringsopgørelse inden 30 dage efter modtagelse. Ved for sen betaling pålægges morarenter i henhold til rentelovens § 5. Kunden gøres opmærksom på, at der opkræves et rykkergebyr på DKK 100 og et kompensationsgebyr på DKK 310 i henhold til rentelovens bestemmelser.
Her en oversigt over betalingsmulighederne:
- Forudbetaling
- Dankort
- Kreditkort
- PayPal
- Faktura med 30 dages betalingsfrist
-
Bæredygtighed
Engelbert Strauss udøver sin forretning på en etisk, lovlig og ansvarsfuld måde. Siden 2013 er Engelbert Strauss bluesign® systempartner. Udførlige informationer herom samt vores code of conduct kan du finde på vores hjemmeside under bæredygtighed.
-
Salgs- og leveringsbetingelsernes gyldighed
Er eller bliver et eller flere punkter i disse salgs- og leveringsbetingelser ugyldige, påvirker dette ikke gyldigheden af de resterende punkter og gyldigheden af salgs- og leveringsbetingelserne i deres helhed. I stedet for ugyldige bestemmelser indtræder de regler, hvis indvirkning kommer tættest på den økonomiske målsætning, som parterne har fulgt med den ugyldige bestemmelse.
-
Fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb inden for 14 dage uanset begrundelse. Fortrydelsesfristen udgør 14 dage fra den dag, hvor du har modtaget varen. For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig meddelelse oplyse os herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen.
Engelbert Strauss ApS
Ny Banegårdsgade 48
8000 Aarhus C
Tlf.: 70 20 91 18
Fax: 70 20 91 19
info@engelbert-strauss.dk
Du er også velkommen til at benytte vedlagte fortrydelsesformular. Det er dog ikke et krav, at vedlagte formular anvendes. For at udøve fortrydelsesretten er det tilstrækkeligt, at du giver os besked inden udløbet af fortrydelsesfristen.
-
Følger af fortrydelse
Hvis du ønsker at fortryde købet, skal du sende varen tilbage til os. Vi refunderer alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger, hvis du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder) uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om, at du ønsker at hæve købet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som blev benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Du pålægges under alle omstændigheder ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur. Du skal under alle omstændigheder returnere eller aflevere varen på vores adresse senest 14 dage efter, at du har oplyst, at du vil udøve fortrydelsesretten. Fristen er overholdt, hvis du sender varen inden udløbet af 14-dages fristen. Vi afholder omkostninger for returnering af varen. Du betaler for en evt. værdiforringelse, hvis du er skyld i denne.
-
Undtagelser fra fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er præfabrikeret eller fremstillet til dit individuelle behov eller efter mål (f.eks. symboler, broderier, firmalogoer, tryk etc.) samt på bestillinger med forseglede leveringer, der af sundhedsmæssige årsager eller hygiejne ikke er egnet til returnering, når forseglingen er brudt.
-
Standardfortrydelsesformular
(Hvis du vil annullere købet, skal du udfylde vedlagt formular og returnere til):
Engelbert Strauss ApS
Ny Banegårdsgade 48
8000 Aarhus C
Tlf.: 70 20 91 18
Fax: 70 20 91 19
E-Mail: info@engelbert-strauss.dk
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Kundens navn (kundernes navne)
- Kundens adresse (kundernes adresse)
- Kundens/kundernes underskrift (kun ved meddelelse på papir)
- Dato
(*) slet ikke relevante oplysninger
-
Copyright
Alle rettigheder for hvert webside-design, hver tekst og alle grafikker forbeholdes Engelbert Strauss. Kopi eller reproduktion af (inkl. print på papir) af hele hjemmesiden hhv. af dele af hjemmesiden tillades kun for det formål, at der afgives en bestilling eller hvis hjemmesiden bruges som indkøbsressource.
Enhver anden brug af materialer hhv. informationer til rådighed på hjemmesiden – inklusiv reproduktion, videresalg, ændring og offentliggørelse til et andet end det oven for nævnte formål - er forbudt, med mindre Engelbert Strauss forudgående har accepteret dette skriftligt eller elektronisk.